Kirken er åben alle hverdage og lørdage kl. 8-18.

Se flere billeder af Them Kirke her

 

De ældste dele af Them Kirke - kor og skib

Them Kirkes historie: 

Them Kirkes oprindelige dele - kor og skib

De ældste dele af Them kirke - koret og skibet - er bygget omkring 1200. Senere har man bygget våbenhus og tårn og sideskib til og ændret på kirkens indretning og udsmykning. Sådan har hver generation sat sit præg på sognets kirke, så den stadig kunne bruges som samlingssted ved livets mærkedage og i hverdagens glæde og sorg.

Den romanske kirke i Them

Den gamle døroverligger

Den første kirke blev bygget af sten, som bønderne samlede på marken, og særlige stenhuggere huggede smukt i kvadre og med skråkant på soklen. Nogle store sten blev brugt som overliggere over små rundbuede vinduer, hvoraf et stadig kan ses udvendigt på nordsiden af koret. To andre sidder nu i muren på det senere tilbyggede kirketårn. En stor sten blev brugt til døroverligger med fint udhugget kors. Den ligger nu i udkanten af kirkegården ud mod P-pladsen.

 

Endelig blev en stor granitsten hugget ud til døbefont, hvor dåbsbarnet kunne dykkes ned i vandet. Desværre blev den oprindelige døbefont i 1830'erne kasseret og solgt på auktion. I 1904 fandt man en romansk døbefont, der blev brugt som vandingstrug på en mark i Rodelund. Den blev bragt ind på Silkeborg Museum, men står nu som døbefont i Silkeborg Kirke.

Den første kirke havde hverken tårn eller våbenhus, men to indgange til hhv. mænd og kvinder. Den tilmurede kvindedør kan endnu skimtes i muren under det store vindue på nordsiden af skibet. Kirken havde fladt bjælkeloft og ikke andet inventar end døbefond og alterbord. Man stod op under gudstjenesten og sang med på de latinske hymner, så godt man kunne.

 

 

Den gotiske kirke i Them

 

Them Kirke indvendig med hvælvinger

I 1400-tallet lavede man sten af brændt ler - munkesten, så man kunne bygge højere og dristigere. Så byggede man våbenhuset foran syddøren og det første kirketårn med kamtakkede gavle, som ragede højt op over landskabet. Inde i kirken byggede man tre hvælvinger, der omkring 1500 blev udsmykket med kalkmalerier på ribberne og i korbuen.

 

Jomfru Maria med de syv sværd

 

Kalkmaleri af Maria med syv sværd, ca 1500

Det berømteste kalkmaleri forestiller Jomfru Maria med 7 sværd pegende mod hjertet som tegn på de 7 gange, hun blev ramt af smerte og sorg over sin søn, Jesus. Motivet ses kun i to andre kirker i Danmark, i Skivholme og i Tørring.

Overfor ses billedet af en konge med hermelinkåbe og glorie om hovedet, så det må være Kristus, den salvede konge.

 

Udskåret Kristusfigur

 

Udskåret Kristusfigur - 1400-tallet

Fra 1400 - tallet er bevaret en udskåret Kristusfigur, som sikkert har hængt på et kors i korbuen, men nu har mistet både arme og fødder og kors. Man kan dog stadig se at det er et smukt træskærerarbejde, som også minder om højmiddelalderens glansperiode.

I forbindelse med restaurering af kirken i 2013 er Kristusfiguren flyttet tilbage til koret, hvor den danner alter på en baggrund af forgyldte metalplader. Arbejdet er udført af billedhugger Erik Heide.

 

Reformationstidens kirke

Stolegavl - o.1585

Den lutherske reformation blev indført i 1536 ved kongevalget i Skt. Sørens Kirke i Gl. Rye. De katolske kalkmalerier blev kalket over og siden glemt. Og præsten skulle prædike på dansk, så folk kunne forstå det. I 1585 indførte man bænke, så folk kunne sidde ned i kirken. De blev lavet solidt af egetræ med udskårne navne på gårdmændene, så man vidste hvor man havde sin plads. På første række sad kongens mand på Løgagergård - Jacob Bertelsen, som var den mægtigste mand i sognet.

 

 

Samtidig fik man den udskårne prædikestol og altertavle, hvis oprindelige udsmykning er ukendt, men i 1849 fik altertavlen indsat det nuværende billele af Jesu korsfæstelse. I forbindelse med restaureringen i 2013 er altertavlen flyttet ind i sideskibet. Prædikestolen har før haft billeder af de fire evangelister, men hovedsagen står der stadig med forgyldte bogstaver: "Ja salige ere de som høre Guds ord och bevare det."

 

 

Prædikestol Them Kirke - o. 1585

For mere information kan man læse videre i Nationalmuseet beskrivelse af kirken her:

http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Aarhus_4109-4144.pdf

 

Them Kirke i nyere tid

 

 

Them Kirke

I 16-1700-tallet forfaldt Them Kirke, som efter reformationen var kommet under staten og blev forvaltet af Silkeborg Slot. Efter statsbankerotten i 1660 blev kirken solgt og havde de følgende år flere forskellige ejere, som erhvervede retten til at opkræve kirketiende sammen med forpligtelsen til at vedligeholde kirken. Det kunne være en god forretning, hvis man sparede på vedligeholdelsen. I den periode forfaldt murværket og det oprindelige kirketårn, som blev brudt ned og lagt ind under kirkens tag. Klokken blev ophængt i et træskur ved vestgavlen, trods indsigelser fra provst og biskop. Omkring 1800 var sognets befolkning vokset til 1000 beboere, så der tit var pladsmangel i kirken. Sognefolkene klagede til biskoppen og forlangte en tilbygning. Men i stedet skiftede kirkeejeren de gamle egetræsbænke ud med bænke af fyrretræ, der stod så tæt at gravide koner havde svært ved at komme ind og ud.

 

 

Tegning af Them kirke 1863. Af Dr. I. G. Burman Beckers antiqvarisk-topografiske Samling, Landsbykirker i Nordjylland

 

 

 

 

 

Kirken genrejses i 1800-tallet

I 1823 kom Them Kirke kom atter under staten. På de årlige kirkesyn var der stadig klager over kirkens ringe tilstand; murene var revnede, hvælvingerne ved at styrte ned, man kunne ikke høre kirkeklokken, og der var ikke plads til folk i kirken. På den gamle døbefont var foden revnet, så den blev kasseret. Men først i 1849 med det nye kirkeministerium blev der gjort noget. Professor Bindesbøll blev kgl. bygningsinspektør for Nørrejylland, og han tog sig af kirkens istandsættelse. Murværket blev repareret og den nye døbefont anskaffet. Alteret blev istandsat og fik nyt billede af "Kristus på korset". Endelig blev der i 1865 bygget et nyt kirketårn med spir, selv om det ikke er rigtig i proportion med resten af kirken.

De sidste "kirkeejere"

I 1872 blev kirken erhvervet af proprietær Wohnsen på Løndal, som fik våbenhuset ombygget og i 1874 opførte sideskibet med 100 pladser. Endelig bekostede han i 1883 anskaffelse af den første kakkelovn, der stod mellem hovedskibet og sideskibet og opvarmede hele kirken.I 1893 fik kirken igen ny ejer, Kirstine Petersen, krokone i Gl. Rye, som sørgede for en indvendig istandsættelse af kirken med nye klinkegulve og bænke, hvor de gamle bænkeender af egetræ med udskårne navne blev indsat. Samtidig anskaffede hun to træskærerarbejder af Jesu korsvandring og gravlæggelse, der blev indsat i alteret over og under alterbordet. Endelig blev prædikestolen forsynet med 3 træfigurer. I 1897 bekostede hun en ny kirkeklokke og 1912 kirkegårdsmuren ud imod Silkeborgvej.

Kirken blev selvejende i 1925

Da Kirstine Petersen døde, ville arvingerne sælge kirken til menighedsrådet, som havde overtaget kirkens bestyrelse efter I.C.Christensens Kirkelove af 1901. Menighedsrådet forlangte, at kirken først blev sat i stand, så arvingerne måtte betale 2700 kr., før kirken blev selvejende i 1925. Samtidig fik kirken sit første orgel, som blev købt fra Silkeborg Kirke for penge, der var indsamlet blandt sognets beboere. Omkring 1930 blev der indlagt både elektricitet og centralvarme.

Den nuværende Them Kirke

I 1968 blev kirken restaureret. Der blev lagt nyt blytag, nye klinkegulve og nye bænke, som igen fik monteret de gamle bænkeender med navnetræk fra 1585. Samtidig fjernede man dog de træskærerier, som alteret og prædikestolen fik tilføjet i 1893, fordi man ikke mente, at de passede sammen med de oprindelige dele. Endelig fik kirken i 1974 sit nye store orgel på 16 stemmer fra Markussen og Søns Orgelbyggeri. 

Kirken har gennemgået er gennemgribende restaurering i 2012-13 både udvendigt og indvendigt. Der er opsat nyt alterbord i granit. Den udskårne Kristusfigur fra 1400-tallet er opsat som alter på en forgyldt baggrund. Arbejdet er udført af billedhugger Erik Heide. Bænkene er fornyet. De gamle bænkeender med navnetræk fra 1585 er genopsat og malet i samme farve som de nye bænke. Det gamle alter er blevet flyttet til sideskibet. Orglet er blevet renset og stemt.